Hvad er whisky

Her vil vi gerne forklare forskellen på whisky og andre typer spiritus samt opliste regler for hvad der må kaldes whisky.

EU krav

EU's spiritusforordning (definition af spiritus)

I EU definerer EU forordning nummer 110/2008 de forskellige typer af spiritus.

I artikel 2 defineres hvad der kan og skal betragtes som spiritus i EU. Artikel 2 lyder:


Mere simpelt betyder det, at hvis en drikkevare:

  • indeholder mindst 15% alkohol
  • alkohol er skabt ved destillation (ikke kun ved gæring, hvilket udelukker det meste vin)
  • ikke er omfattet af toldtariffer der starter med 2203, 2204, 2205, 2206 og 2207 (hvilket igen udelukker vin, samt eksempelvis portvin som er en blanding af destillat og vin)

så er det spiritus. Alkoholsodavand der er fortyndet ned iunder 15% er således heller ikke spiritus, selv om de indeholder spiritus.

At whisky opfylder kravene til spiritus er således hurtigt konstateret.

Typer af spiritus

I EU forordning 110/2008 defineres i bilag II ialt 46 forskellige spirituskategorier. Hvis en vare opfylder kravene i en af de 46 kategorier skal varen mærkes med kategoribetgnelsen. Hvis en vare er spiritus uden at opfyldes en af de 46 kategorier skal den mærkes som "Spiritus". De vigtiste af de 46 kategorier er:

  1. Rom
  2. Whisky eller whiskey
  3. Vodka
  4. Gin
  5. Destilleret gin
  6. London [dry] gin
  7. Akvavit
  8. Pastis
  9. Bitter
  10. Likør
  11. Sloe gin
  12. Sambucca

Særlige krav til Whisky/Whiskey

I EU forordning 110/2008 bilag II defineres yderligere krav til hver af de 46 spirituskategorier. Der stilles følgende krav til whisky/whiskey:

Her stilles altså følgende ekstra krav til whisky/whiskey (udover krav til spiritus):

  • Whisky skal fremstilles af korn (=det er ikke tilladt at bruge kartoftler eller sukkerroer)
  • En del af kornet skal være maltet korn (=helt ok for malt whisky hvor alt kornet er maltet, men der er altså også et krav om, at det umaltede korn til grain whisky skal iblandes lidt maltet korn - det havde man nok gjort uden lovkrav, da det er nemmere at få gang i gæring når der er maltet korn tilstede)
  • Der må ikke destilleres op over 94,8% (=hvis man destillerede op til eksempelvis 97% så ville spritten være så ren, at der stort set ikke længere ville være smagsforskel på vodka og whisky - der er nok ingen der vil destillere op til 94,8% da det ville fjerne for meget af whiskysmagen - normalt destilleres whisky kun til under 80%)
  • Mindst 40% alkohol (det forhindrer noken 100 års whisky, da fordampning får alkoholindhold til at mindskes med tiden)
  • Der må kun anvendes vand til fortynding og E150a (=almindelig karamelfarve). Det er forbudt at tilsætte noget som helst andet.
  • Whisky skal lagres på et træfad på højst 700 liter (et større fad ville give for lidt kontakt til træet - der er ikke her i EU reglerne et krav om det skal være egetræ - man har bare ikke tradition for andet end egetræ)

Yderligere nationale krav i EU landene

Danmark

Danmark stiller ikke ekstra krav til dansk whisky. Dvs EU reglerne gælder.

United Kingdom

Skotland har naturligvis yderligere krav til whisky. Whisky er vigtigt for Skotlands økonomi og de har derfor stor interesse i at beskytte Skotsk Whisky produktion.

De detaljerede regler findes i The Scotch Whisky Regulations 2009 (der principielt også gælder engelsk whisky, men en del af reglerne gælder kun skotsk whisky). http://www.legislation.gov.uk/uksi/2009/2890/contents/made

Her oplistes de vigtigste krav supplerende krav i forhold til EU reglerne:

§3 Særlige krav til "Scotch whisky"
  • Skal både destilleres og modnes i Skotland (=det er altså ok at modne et andet sted i Skotland end på destilleriet)
  • Modning skal ske på et godkendt sted i Skotland
  • Hvor EU kun kræver 3 års lagring på træfade er det et krav at skotsk whisky skal lagres på fade af egetræ.
  • Skotsk whisky opdeles i:
    • Single Malt Scotch Whisky (=destilleret i pot stills på eet destilleri i et eller flere batches)
    • Single Grain Scotch Whisky (=destilleret på eet destilleri, som ikke er "Single Malt Scotch Whisky" eller "Blended Whisky"
  • Udover de ovenstående 2 "rene" typer af whisky (Single Malt og Single Grain) kan der fremstilles følgende typer af skotsk whisky:
    • Blended Malt Scotch Whisky (=blanding af 2 eller flere Single Malt Scotch Whisky, som er destilleret på mere end et destilleri)
    • Blended Grain Scotch Whisky (=blanding af 2 eller flere Single Grain Scotch Whisky, som er destilleret på mere end et destilleri)
    • Blended Scotch Whisky (=blanding af 1 eller flere Single Malt Scotch Whisky med en eller flere Single Grain Scotch Whisky)
§5 I Skotland må der kun fremstilles "Scotch whisky"
Hvis nogen ønsker at lave en whisky der ikke lever op til §3 så må det ikke ske i Skotland (ej heller hvis produktet ikke kaldes Scotch whisky). Vil man ikke opfylde krav i §3, så find et andet land at lave whisky i.
§7 Eksportregler
"Single Malt Scotch Whisky" må kun sendes ud af Skotland i flasker lavet af et inaktivt materiale (=glas, plast etc). "Single Malt Scotch Whisky" må kun eksporteres med labels.
§10 Lokaltitet og region
De præcise definitioner af områderne:
  • Lokaliteter:
    • Campeltown
    • Islay
  • Regioner:
    • Highland
    • Lowland
    • Speyside
§11 Forbud mod betegnelsen "Pure malt"
Før den nugældende lov var det almindeligt at bruge betegnelsen "pure malt" om det der nu hedder "Blended Scotch Malt Whisky". Det er ikke længere tilladt.
§12 Angivelse af destillationsår mm.
Hvis der angives et destillationsår på label, kasse eller marketingsmateriale så skal al whiskyen være destilleret det år (læs mere om Bruichladdich's Feis Isle 2017 aftapning kaldet Transparancy) og der skal angives enten alder eller år for aftapning.

Ovenstående punkter er udvalgt ud fra, at de skærper kravene til Scotch Whisky i forhold til EU's krav til whisky. Udover at skærpe kravene gentages alle EU's krav i UK reglerne. Brexit betyder således ikke ændringer i regler for produktion og markedsføring af skotsk whisky.