Gartbreck


Oplysninger

Etableret: 2015
Status: Under opførelse
Region: Skotland - Islay - Loch Indaal
Adresse: GARTBRECK FARMHOUSE, Moss Rd, BOWMORE, ISLE OF ISLAY, Renfrewshire, PA43 7JG
Hjemmeside: http://gartbreck.com/

Tekst

Franskmanden Jean Donnay og hustru Martine, der ejer destilleriet Glann ar Mor i Bretagne (åbnet i 2005), har fået tilladelse til at opføre et mikrodestilleri på Gartbreck Farm.

Det kommer til at ligge ved Lochindaal 2 miles sydvest for Bowmore og lige over for Port Charlotte.

Med forventet byggestart maj 2014 og med et koncept som på Kilchoman, er det planerne at etablere en malt barn med floor malting og en kiln med tørregulv, et still house med to pot stills til malt destillation, seks washbacks, tapperi, warehouse, kontorer og et visitor centre.

Man vil kun lave 100 % tørverøget single malt på de to kobber pot stills, og man vil selv tørre og røge maltbyggen. Specielt er desuden, at kedlerne skal opvarmes med direkte flamme un-der bunden og ikke efter ”dypkogerprincippet” – altså efter gamle principper, som i dag kun anvendes på Glenfiddich.

Mange har stillet spørgsmålstegn ved, hvor Gartbreck skulle få sit vand fra. Det frremgår nu på Islay Blog, at vandet kommer fra Grunnd Loch 900 m fra destilleriet hvorfra tyngdekraften sørger for tilførslen.

Donnay anslår, at 20 procent af den producerede whisky vil være fremstillet på lokal dyrket malt. Resten købes og Donnay er i et af de utallige interview citeret for at nævne Port Ellen som mulighed.

Man forventer at producere 6 dage om ugen og som det mindste destilleri på Islay forventes en produktion på ca. 55.000 liter om året (lpa).

Gartbrecks whisky vil fortrinsvist blive lagret på Bourbon fade I et mindre warehouse på farmen, men Donnay har også planer om at lagre på Sherryfade.

Gartbreck ejes af GARTBRECK DISTILLERY CO LTD og forventes at kunne begynde at producere i efteråret 2015. Ind til Gartbrecks whisky er klar til salg, vil man udbyde et mindre antal fade til salg og samtidig fungere som independent whisky, gin og vodka aftapper fra tredje parts leverandører.